Hvorfor fejrer vi grundlovsdag?

Grundlovsdag er årsdagen for ikrafttrædelsen af den første danske grundlov (Junigrundloven) fra 1849, som senest er blevet opdateret i 1953.

Dagen er en national mærkedag, men ikke en dansk nationaldag. Dagen markeres i stedet med fx politiske møder rundt i landet, og i nogle overenskomstaftaler, er dagen anerkendt som en halv eller hel fridag.

Danmarks Riges Grundlov

Danmarks Rige Grundlov – i daglig tale Grundloven – er en central del af Danmarks, Færøernes og Grønlands forfatning.

Rent praktisk, er en grundlov den lov, der indeholder de grundlæggende regler for, hvordan en stat skal styre sit land.

I Danmark er det grundloven fra 1953, der gælder. Denne blev underskrevet af Frederik 9. d. 5. juni og trådte i kraft samme dag. Den første grundlov (fra 1849) blev underskrevet af Frederik 7. og gav ca. 15 procent af den danske befolkning stemmeret.

Siden er grundloven blevet ændret fire gange:

• 1866: Stemmeretten til Landstinget blev indskrænket
• 1915: Kvinder, tjenestefolk, m.fl. fik stemmeret og folkeafstemninger blev indført
• 1920: Grundloven blev tilpasset, så Sønderjylland igen var dansk og at Island var blevet en selvstændig stat i 1918
• 1953: Landstinget blev afskaffet

Grundlovsdag på Greve og Tune Biblioteker

Fra d. 18. maj til d. 5. juni markerer vi grundlovsdag på en sjov og lærerig måde for børn i kommunen sammen med Grundlovsfesten.

Med Grundlovsfesten håber vi på at øge børns læselyst til at deltage i demokratiet ved at invitere til en række forskellige aktiviteter i ovenstående periode. 

Læs mere og planlæg jeres aktiviteter her

Kilder:

grundlovsdag - Årsdag for den danske grundlov - Lex

Danmarks Riges Grundlov - Baggrund, historie, debat - Lex

Grundlovens og folkestyrets udvikling / Folketinget