Specialområdet
Læs her om vores tilbud til klasser eller børnegrupper fra specialområdet
Greve Bibliotek og Tune Bibliotek danner begge ramme for mange besøg fra både almene klasser og institutioner, samt klasser eller børnegrupper fra det specialiserede område. De oplever, at bibliotekernes rolige og inkluderende atmosfære kan være en hjælp i en ellers travl hverdag.
Mange benytter biblioteket som en forlængelse af deres eget rum og nogle kommer for at deltage i forløb, højtlæsning eller oplæg i børnebiblioteket.
Alle vores tilbud er som udgangspunkt fleksible og kan sagtens tilpasses den enkeltes børne- eller ungegruppes behov.
I kan f.eks. booke:
- Introduktion til biblioteket med inspiration til læsning.
- Forløb om kildekritik, fake news og konspirationsteorier.
- Forløb om læsning og læselyst.
- Oplæg om alle mulige emner, som I skal arbejde med.
- Hyggelige oplæsningsstunder med metoden Guidet Fælleslæsning.
- Litteraturoplevelser.
Begge biblioteker tilbyder desuden:
- Gode læsesteder eller kroge, hvor man kan trække sig fra omverdenen.
- Tilgængelighed for alle - uanset udfordringer eller handicap.
- Legetøj og hyggelige og inspirerende zoner at lege i.
- Bøger, som man kan spejle sig i, eller som gør læseren klogere på ALLE emner og perspektiver.
Udover ovenstående står vi altid klar med anbefalinger eller hjælp til at finde lige præcis det, der passer til jer.
I kan altid kontakte Børnebibliotekar og koordinator Sonny Hansen på son@grevebib.dk eller via AULA.
Læs mere om vores tilbud til skoler og daginstitutioner herunder.
Vi glæder os til at byde jer og jeres børn velkommen på biblioteket.